Bomlift

God arbejdshøjde, selvkørende og med roterende vogn

Hvornår skal man bruge en bomlift?

En bomlift en den lifttype der typisk ses på byggepladser. De er gode til terræn og har ofte en høj kurvekapacitet, så du kan have både materialer og værktøj med op. De er typisk firehjulede, har ligearm eller knærkarm, og er større og tungere end andre typer af lifte. Bomlifte kan køre med operatøren i kurven og er selvkørende, hvilket gør dem til et attraktivt alternativ til traditionelle stiger eller stilladser.

Hvornår skal man bruge en bomlift?

En bomlift er en god løsning, når man har brug for at nå høje områder, men ikke har behov for at flytte den fra en byggeplads til en anden. Den er velegnet til en række forskellige opgaver, såsom:

  • Byggeri og renovering: Bomlifte er ideelle til byggeri og renovering af høje bygninger og facader.
  • Facaderenovering: De store kurve gør bomlifte velegnede til facaderenovering, da man kan have alle de nødvendige materialer og værktøjer lige ved hånden i kurven.
  • Byggepladsarbejde: Bomlifte er en pålidelig løsning til byggepladsarbejde, da de kan nå højt og ikke nødvendigvis skal flyttes langt flere gange i løbet af en dag.
  • Træfældning og havearbejde: Bomlifte er også velegnede til træfældning og andre former for havearbejde, hvor man har brug for at nå høje træer og grene.

Vores sortiment af bomlifte fra Skyjack har en arbejdshøjde på mellem 11 og 28 meter. De er velegnede til udendørs brug og kører typisk på diesel, hvilket gør dem effektive og pålidelige.

Hvilke fordele er der ved en bomlift?

En bomlift er en nyttig og effektiv løsning til en række forskellige opgaver, der kræver høj arbejdshøjde og en god kurv til opbevaring af materialer og værktøjer. Den giver dig mulighed for at nå høje områder (op til 28,2 meter) og kan rotere i kurven, hvilket gør det muligt at nå flere områder uden at skulle flytte liften.

De fleste bomlifte er selvkørende, hvilket betyder, at operatøren kan køre liften til det ønskede sted, mens de er i kurven. Kurven er stor og rummelig, hvilket gør det nemmere at transportere de nødvendige materialer og værktøjer op til arbejdsområdet.

Bomlifte er designet uden støtteben, hvilket betyder, at de ikke fylder mere end højst nødvendigt. De er velegnede til udendørs brug såsom byggeri, facaderenovering og træfældning, og de er stærke og robuste, designet til at være pålidelige og holdbare, selv under de mest udfordrende forhold.

Hvornår skal man vælge en anden type lift end en bomlift?

Bomlifte er gode i mange situationer. Men bomlifte har også en række ulemper, der gør, at de er mindre egnet til nogle typer af opgaver.

En bomlift er ofte tung og fylder meget i forhold til for eksempel en edderkoppelift. Det gør at bomliften er mere besværlige at transportere, ligesom de ikke på samme måde kan køre ind gennem trænge passager. Edderkoppelifte er typisk også væsentligt mere skånsomme ved underlaget, så vil du beskytte det område du kører på, er en spiderlift på bælter et bedre valg end en bomlift.

Hvis du derimod har brug for en lift, der skal flyttes fra byggeplads til byggeplads til kortere opgaver, bør du vælge en lastbillift, eller en lift på kassevogn, chassis eller pickup, da disse er lette og hurtige at transportere fra sted til sted.

Opsummeret er bomlifte er en pålidelig og effektiv løsning til højt arbejde. De er velegnede til en række forskellige opgaver, har en stor kurv og kurvekapacitet, men kan være tung og fylde meget.

Forskellen på ligearm- og knækarmslifte

Bomlifte kan både fåes som ligearm- og knækarmslifte, så hvad er forskellen på de to typer? Den helt store forskel er, at lifte med lige arm har en lige bom, mens knækarmslifte har en artikulerende bom. Begge typer har typisk en god arbejdshøjde, men den knækkede bom i knækarmslifte giver et mere fleksibelt arbejdsdiagram.

Vil du vide mere?

Ring eller send os en e-mail – vi står klar til at hjælpe dig.