Kundehistorier – Rationel Vinduespolering opgraderer med ny Ruthmann lift

Versalift og AURA

Da Rationel Vinduespolering A/S stod overfor at opgradere maskinparken med en ny lift, faldt valget naturligt på endnu en løsning leveret af Versalift: en spritny 33 meter Ruthmann lift. Med en unik kombination af høj rækkevidde og lav totalvægt er liften skræddersyet til de krav og typer af opgaver, som firmaet udfører hver dag for deres kunder.

EN LØSNING, DER MATCHER VIRKELIGHEDEN I MARKEN

For direktør John Christensen var valget af denne type lift langt fra tilfældigt. Med en lav totalvægt på blot 8,6 ton tilbyder liften en markant praktisk fordel i hverdagen. Mange af virksomhedens opgaver udføres på parkeringsdæk og andre konstruktioner med strenge vægtbegrænsninger, hvor netop denne fleksibilitet gør en afgørende forskel.
Derudover er liften tilpasset specifikke behov allerede fra fabrikken. Der er eksempelvis etableret vandtilførsel direkte til kurven via en integreret slange i hovedarmen, hvilket øger effektiviteten i det daglige arbejde. Samtidig er der opbygget en rummelig kasse på ladet med varmeanlæg, som sikrer optimal opbevaring af materialer og udstyr.

“Vi har stor glæde af de ‘kun’ 8 ton, da mange P-dæk maksimalt må belastes med netop det.”

ERFARING SKABER TRYGHED I VALGET

Det er ikke første gang, Rationel Vinduespolering A/S vælger netop denne type lift. Efter cirka 8 års erfaring med en tilsvarende model leveret af Versalift, var beslutningen enkel: en opgradering til samme stærke setup.

“Vi havde tidligere en tilsvarende model i omkring 8 år, som vi byttede til denne nyere model. Samtidig har kollegaer i branchen haft samme model med gode erfaringer.”

Den kontinuitet sikrer ikke bare driftssikkerhed – men også effektiv oplæring og maksimal udnyttelse i hverdagen.

ALSIDIGHED I OPGAVERNE

Liften spiller en central rolle i virksomhedens daglige drift og anvendes til en bred vifte af opgaver og bruges primært til:

  • Vinduespolering på høje bygninger
  • Assistere håndværkere med opgaver
  • Algebehandling
  • Specialopgaver med adgang via altaner og rengøring af flagstænger

“Langt størstedelen er klassisk vinduespolering – men fleksibiliteten gør, at vi kan løse mange typer specialopgaver.”

INVESTERING FREM FOR LEJE – EN STRATEGISK BESLUTNING

Allerede for 20 år siden traf virksomheden en vigtig beslutning: at eje fremfor at leje.

“Vores lejeudgifter nåede et niveau, hvor det blev rentabelt at investere selv – også selvom liften ikke er i brug hver dag.”

Denne strategi har siden vist sig at være en solid forretning, der både skaber økonomisk værdi og øger virksomhedens handlefrihed.
Liften anvendes desuden til opgaver for andre virksomheder, som lejer liften af Rationel Vinduespolering – dog altid med egne, certificerede førere:

“Vi låner os ud på time- eller dagsbasis – men kun med vores egne folk til at betjene liften.”

LOKAL STYRKE – MED BLIK FOR VÆKST

I dag opererer liften primært i Aalborg og omegn, men cirka 10% af opgaverne bringer den også til byer som Aarhus og Esbjerg, når det giver økonomisk mening.
Samtidig overvejer Rationel Vinduespolering A/S at udvide flåden med flere – særligt mindre – lifte på landsplan.

ET STÆRKT SAMARBEJDE

Hos Versalift er vi stolte af at være en del af Rationel Vinduespolering A/S’ rejse og udvikling.
Denne levering er endnu et eksempel på, hvordan det rette udstyr – kombineret med erfaring og klare strategiske valg – skaber værdi i praksis.

Vi takker for tilliden og det fortsat gode samarbejde!

Salg

Find din nye lift

Service

Brug for service?

Karriere

Bliv en del af Versalift