10 okt, 2024

Kundehistorier – EDF

EDF Danmark har gennem mange år været en vigtig aktør i vedligeholdelsen og moderniseringen af udendørsbelysning og teknisk infrastruktur i hele landet. Med et fokus på at skabe intelligente og bæredygtige lokalsamfund, arbejder EDF målrettet på at kombinere effektivitet med miljøvenlige løsninger. Deres vision er klar: fremtiden skal være grøn og smart.

Behovet for en bæredygtig løsning

For at kunne leve op til deres egne høje krav om bæredygtighed og effektivitet, søgte EDF Danmark et alternativ til deres nuværende lifte. De havde brug for en løsning, der ikke kun opfyldte deres operationelle krav, men også understøttede deres ambitioner om at reducere deres miljøpåvirkning. EDF havde allerede en positiv erfaring med Versalift Danmark fra tidligere køb, og valget faldt derfor naturligt på endnu en løsning fra os.

Denne gang blev det en VDTL-170 monteret på en Ford E-Transit – et 100 % elektrisk køretøj, der både matcher EDF Danmarks fokus på bæredygtighed og deres behov for en alsidig og kraftfuld lift. Med en arbejdshøjde på 17 meter, giver VDTL-170 EDF mulighed for nemt at servicere alt fra gadebelysning til høje lygtepæle, hvilket er afgørende i deres daglige drift.

Perfekt match mellem perfrmance og bæredygtighed 

VDTL-170 på den elektriske Ford E-Transit har vist sig at være en ideel løsning for EDF Danmark. Liftens 100 % elektriske drift gør det muligt at reducere CO2-udledningen, og samtidig leverer den en fremragende køreoplevelse, som Per Hangaard fra EDF Danmark er særdeles tilfreds med.

Den elektriske Ford E-Transit tilbyder ikke kun et bæredygtigt alternativ, men også et effektivt arbejdsredskab, der gør EDFs hverdag lettere. Arbejdshøjden på 17 meter betyder, at teamet kan håndtere opgaver hurtigt og effektivt, uanset hvor i landet de arbejder.

Samarbejde og tillid gennem årene

Samarbejdet mellem EDF og Versalift Danmark går flere år tilbage, og det gode samarbejde er en vigtig grund til, at EDF igen valgte os som deres leverandør. Per Hangaard, der har været kontaktperson hos EDF Danmark, er meget tilfreds med det tætte samarbejde og fremhæver den fleksible tilgang til at finde de rette løsninger. 

Med den nye VDTL-170 på en Ford E-Transit er EDF Danmark godt rustet til at fortsætte deres arbejde med at skabe smartere og bæredygtige byer. Den elektriske lift understøtter ikke kun deres grønne målsætninger, men leverer også den ydeevne, de har brug for i hverdagen. Hos Versalift Danmark er vi stolte af at kunne levere løsninger, der hjælper vores kunder med både at være effektive og miljøvenlige.

.

Vil du vide mere?

Ring eller send os en e-mail – vi står klar til at hjælpe dig.